Race beskrivelse
 
Fransk Vædder
 
Vædderen er kendt siden 1600 - 1700 tallet. Hængeørerne er sikkert fremkommet gennem en eller flere mutationer. Racen er nok opstået i Frankrig. Den første egentlige beskrivelse af Fransk Vædder findes i et fransk bogværk fra 1845, "Le Jardin de Plantes" af M. Boitard. Første gang Fransk Vædder blev udstillet var i 1863. Ved denne udstilling i Boulogneskoven i Paris var 19 af de 42 kaniner væddere.
 
Vægtskala
 
Ungdyr                                                                                                        Voksne dyr
For ungdyr angives følgende idealvægt i forhold til alderen.                                    4,80 kg                             0 p
Alder i mdr      Idealvægt i kg                                                                       4,81-5,20 kg                             3 p
4-5 mdr                      3,9 kg                                                                       5,21-5,50 kg                             4 p
5-6 mdr                      4,5 kg                                                                       5,51 og højere                           5 p
6-7 mdr                      5,0 kg
7-8 mdr                      5,3 kg
 
Pointskala
                                                                      A                       B
                                                        Farvede og hvide         Tegnede
 
Vægt                                                             5 p                       5 p                 
Racepræg og præsentation                           20 p                     20 p
Kropform                                                    40 p                     20 p
Pelsens tæthed                                             10 p                     10 p
Pelsens kvalitet                                             10 p                    10 p                                       
Farve                                                           10 p                    10 p
Tegning                                                                                   20 p
Kondition og pleje                                         5 p                       5 p
Pointsum                                                    100 p                   100 p
 
Racepræg og præsentation
Ved bedømmelse af punktet "racepræg og præsentation", skal man bl.a. lægge mærke til hele dyrets harmoni, form og proportioner. For hver enkelt race skal dyret tydelig vise sit typiske racepræg frem. Dyrets harmoni afgøres af samspillet mellem racepræg, kropform, ører, hoved, hals, løb og hale. Desuden skal der for de fleste racer ved racepræg kunne skelnes, hvad der er han eller hun.
For at dyret foruden et tilfredsstillende racepræg skal opnå fuld point-tildeling skal det også præsentere sig. Hos væddervarianterne betyder det et lavtstillet præg på grund af sin korte, massive og tunge kropform. Her stilles højere krav til racepræget. Der tages også hensyn til, at de store racer har tungere kroppe end de små racer. For alle racer gælder det at dyrets forløb løfter kroppen fra underlaget. Dyret skal opføre sig roligt. Det skal have en mulighed for at præsentere sig på dommerbordet og her skal dommeren hjælpe til med at sætte det i den rigtige position.
Der skelnes mellem god og dårlig præsentation.
 
Ører
Hovedet er øverst forsynet med to kraftige med lange hår besatte øreknuder. Fra øreknuderne hænger, set fra siden, ørerne lige ned til hver side med lydåbningen indad. Set forfra, hænger ørerne i en svag udadvendt (konveks) bue. Ørerne er rørformede ved roden og de breder sig ud i en velafrundet skeform. Ørerne er kraftige og velbehårede. Længden målt fra spids til spids skal være mindst 36 cm ved en vægt på 4,80 kg. Ørernes længde skal være i harmoni med kropstørrelsen.
 
Hoved
Hannens hoved er meget kort og kraftigt med buet (konveks) næseryg, bred pande og fyldige kæber. Hundens hoved er noget længere og smallere, men selv her gælder det, at jo kortere, bredere og mere afrundet hovedet er, desto bedre er hovedformen.
 
Hals
Kort og meget kraftig. Indtrykket skal være, at hovedet sidder direkte på kroppen.
 
Hagepose
Hanner må ikke have hagepose. Der kan forekomme et såkaldt hageskæg. Dette er en smal hudfold. Hunner må have en lille enkel hagepose, som på ældre hunner kan være ret stor, ved bedømmelse af hagepose skal dyret sidde i naturlig oprejst stilling.
 
Fejl som medfører pointfradrag
Mindre afvigelser fra idealtypen. Dårlig præsentation. Tynde ører, dårlig ørestilling, svagt behårede ører. Smalt hoved og pande hos hanner og hunner, spids næse og ujævn næseprofil. Hoved og ører, som ikke harmonerer i størrelse med kropstørrelsen, svage øreknuder. Stor hagepose hos hunner.
 
Diskvalificerende fejl
Store afvigelser fra idealtypen. Periodevis opretstående ører, et eller begge, beskadigede ører. Kortere ører end 36 cm. Stærkt hængende, dobbelt eller skæv hagepose. Hagepose eller antydning hertil hos hanner. Kraftige hudfolder på brystet eller benene. Meget stor hagepose hos hunner. Aggressive og urolige dyr, som ikke kan bedømmes.
 
Kropform
En typisk vædder har en kompakt kropform. Den skal være præget af tung massiv kraft. Af alle racer har vædderen den korteste krop i forhold til vægten. Den korte krop skal have en stor bredde, såvel foran som bagtil.
 
Bryst
Meget bredt og fast
 
Ryg
Meget bred og kraftig med god muskulatur.
 
Ryglinie
Ryglinien går fra nakken til krydset i en meget svag bue (konveks). Derfra i en blød bue (kvartcirkel), som slutter ved haleroden.
 
Løb
Forløbene er meget kraftige, korte, bredt adskilte, hvorved kaninen får en lav kropstilling, de skal dog bære kroppen frit fra underlaget. Skulderbladene sidder tæt indtil kroppen, kaninen skal stå på tæerne. Bagløbene er meget kraftige og skal bæres parallelt med kroppen.
 
Lår
Kraftige, muskuløse uden fremstående knogler og med indersiderne tæt indtil kroppen.
 
Hale
Normalt udviklet, den er stærkt behåret med forholdsvis lange hår. Halen bæres lige og tæt indtil kroppen.
 
Fejl som medfører pointfradrag
En svag og finere kropsbygning hos hanner. Langstrakt krop, smalt bryst. Svag rygmuskulatur, ujævn ryglinie. Fremtrædende skulderblade, svajrygget, svage og tynde forløb, gennemtrådte forløb, bagløbene ikke parallelle med kroppen, højt markeret kryds. Fladt, stejlt kryds. Udstående lår. Kort hale.
 
Diskvalificerende fejl
Total afvigelse fra de beskrevne proportioner. Tagdannet ryg, strækt gennemtrådte forløb. Hjulben (o-ben). Kalveknæ (x-ben). Halen skæv i haleroden. Brækket eller kroget hale. Meget kort, svagt udviklet hale.
 
Pels
Se almindelige bestemmelser, normalhåret.
Relativ tæt, lang og grov pels.
 
Farve
Enhver i denne standard beskrevne pelsfarve er tilladt, samt hvid rødøjet (albino), hvid blåøjet.
 
Øjenfarve
Se respektive pelsfarve.
Klofarve: Se respektive pelsfarve
 
Tegning
Se almindelige bestemmelser
Racen er godkendt i enhver i denne standard beskreven tegning.
 
Kondition og pleje
Se almindelige betingelser.
 
 
 
Kilde Nordisk Kaninstandard
       
Væddertypen i dag
-af Axel Eriksen

Vædderen er først og fremmest kendetegnet ved hængeørerne. Selv om ørerne er kopieret væk på et foto af en Vædder, skal man alligevel kunne se, at det er en Vædder. Både hoved og kropform skal afspejle det. Omvendt er ører, hoved og kropform  uadskillelige elementer, hvis den perfekte væddertype skal fremstå harmonisk. 

Ører og hoved: Hovedet er øverst forsynet med to kraftige med lange hår besatte "øreknuder".

Herfra hænger ørerne - kraftige og velbehårede - lodret ned til hver sin side i en svag udadvendt bue med lydåbningen indad  - ørestillingen.

Ørerne er på den første tredjedel rørformede, hvorefter de breder sig ud til en velafrundet skeform - øreformen.

Ørelængden er den sidste afgørende faktor. Men længden  i forbindelse med dyrets fremtoning som helhed er ganske vigtig. Der findes talmæssige regler efter Nordisk Kaninstandard: Dværgvædder: max. 30 cm., Lille Tysk Vædder: 30-36 cm., Fransk Vædder: min. 36 cm. Ørelængden måles fra ørespids til ørespids, når ørerne holdes i vandret stilling.

Det altafgørende er dog, at ørestilling, -form og -længde harmonerer med dyrets størrelse, og minimumslængden på 36 cm. er f.eks for lidt til en Fransk Vædder, der også har minimumsvægten på 5,5 kg. Her skal ørelængden meget gerne være 38-40 cm. 

Vædderhovedet er karakteriseret  ved en meget kort og kraftigt buet næseryg, bred pande og fyldige kæber. Vædderhunner kan dog godt tillades et lidt længere og smallere hoved.  Også         en lille, enkelt hagepose er tilladt for Fransk Vædder og Lille Tysk Vædder af hunkøn. Hovedet sidder som bekendt på halsen.  Det gør det også på en Vædder - men det må ikke ses!  Hoved og krop skal forene sig i en harmonisk enhed. Indtrykket skal være, at hovedet sidder direkte på kroppen.

Kropformen:  Kroppen er lige så vigtigt et racekendetegn som det, der sidder foran. En typisk Vædder skal have en kompakt kropform - præget af tung massiv kraft.  Af alle kaninracer har den ideelle Vædder den korteste krop i forhold til vægten. Og den korte krop skal derfor naturligvis have en relativ stor bredde - både foran og bagtil. Set ovenfra helst parallelle sidelinier med en bagkrop, der afsluttes med en halvcirkel. Fra siden skal dyret gerne fremvise en ubrudt lige linie fra nakke til kryds inden overgangen til bagkroppens kvartcirkel. Og kroppen er fuldendt harmonisk, hvis et cirkeludsnit også er det, der møder øjet ved et blik bagfra!